Pneumatiske styresystemer

24-03-2009

Spar tid og penge på et montageklart system!

HYTOR har gennem mere end 25 år leveret systemløsninger til olie- og gasindustrien, hvor der stilles ekstremt store krav til udstyret.  

Vi stiller nu vore erfaringer med opbygning af komplette, montageklare systemer til rådighed for kunder i andre industrier. HYTOR har egen teknisk afdeling og værksted, der er fuldt udstyret til design, konstruktion, opbygning og test af komplette systemløsninger.  

Med udgangspunkt i en tæt dialog med kunden, kan vi levere en gennemtestet og montageklar enhed, godkendt og dokumenteret iht. internationale standarder. Uanset om behovet er et enkelt panel med få komponenter eller komplekse styresystemer, der integrerer pneumatik og elektronik, kan man få hjælp af HYTORs tekniske specialister til udvikling og design.  

I de fleste tilfælde, vil det samlet set være billigere at købe et komplet system frem for en række komponenter fra forskellige leverandører, som man selv monterer. Vore teknikere udfordres dagligt i at designe effektive og intelligente løsninger. Vi bruger den rigtige teknologi til opgaven, så systemet ikke overdimensioneres. HYTORs løsninger er desuden kendt for at være kompakte, servicevenlige og driftssikre.  

Systemerne tilpasses de omgivelser og det miljø, de skal bruges i. De kan indbygges i skabe i valgfri materialer, f.eks. kunststof, lakeret metal eller rustfrit stål. Alle kundetilpassede systemer får et unikt varenummer, der gør genbestilling til en nem sag.  

Så tag os med på råd, næste gang teknikken driller eller der er behov for et nyt system. Det koster ikke noget at spørge!

For yderlige information kontakt
HYTOR A/S – Pneumatik afdelingen, markedschef Peter Worck Nielsen,
tlf. 7614 1900, mobil 2965 9988, e-mail pwn@remove-this.hytor.dk