Nyhed
ORIGA cylindre OSP-P
10-08-2008
ORIGA cylinder OSP-P er i stand til at klare vridningsmomenter på op til 1400 Nm og belastninger op til 1,8 ton.
På grund af en meget robust HD heavy-duty konstruktion er den pneumatiske lineære cylinder type OSP-P fra ORIGA i stand til at klare vridningsmomenter på op til 1400 Nm og belastninger op til 1,8 ton. Dette gør konstruktionerne mere enkle specielt med fremspringende gribere. Derudover kan de pneumatiske cylindre uden de store omkostninger imødekomme krav om høj præcision og absorption af vridningsmomenter, som vist i eksemplet på et automatisk emnehåndteringssystem.
Den pneumatisk lineære cylinder OSP-P fra ORIGA System Plus kan udstyres med en HD heavy-duty guide. HD-modellen skiller sig ud ved at have en dobbeltguide recirkulerende kuglelejer, designet til tunge belastninger og præcision. Styreskinner i glatslebet hærdet stål sikrer præcision i alle retninger selv under meget store belastninger. På denne måde kan de lineære pneumatiske cylindre fra ORIGA også bruges ved meget store vridningsmomenter på op til 1400 Nm og belastninger op til 1,8 t uden yderligere styring. Dette reducerer arbejdet for designerne og i særdeleshed omkostningerne for brugeren, da montering af yderligere separate guider ikke er nødvendig.
De recirkulerende kuglelejer er yderligere beskyttet af indbyggede afskrabere, hvilket gør de pneumatiske cylindre egnet til brug i barske industrimiljøer uden problemer. De standarddesignede pneumatiske cylindre er fremstillet med variable slaglængder på op til 3700 mm og maksimale hastigheder op til 5 m/s.
Ved hjælp af stop, som kan udskiftes, kan de variable endepositioner placeres i hele længden. Stoppene, som er monteret i tværgående riller, har støddæmpere, som nænsomt absorberer den kinetiske energi fra last i bevægelse. På denne måde sikrer de præcise, reproducerbare endepositioner, maksimal sikkerhed under processen og positionsnøjagtighed.
Lang Technik GmbH anvender fordelene ved de pneumatiske lineære cylindre i et emnehåndteringssystem til automatisk indspænding i bearbejdningscentre.
Eco-Tower-systemet fører de bearbejdede emner til tårnet og tager det næste ubearbejdede emne fra holderen og placerer det i indspændingskæberne på værktøjsmaskinen. De pneumatiske lineære cylindre bruges til tilspændingssystemets horisontale og vertikale bevægelser. Beslutningen om at bruge denne type cylinder er baseret på behovet for at kunne kombinere følgende:
- Sikkerhed i automatisk drift
- Et favorabelt forhold mellem pris og præstation
- Robust og enkel konstruktion
I det automatiske tilspændningssystem har den pneumatiske lineære cylinder
OSP-P med HD heavy-duty styringen en nøgleopgave i at positionere de udvidede emnegribere præcist selv under belastning. Der bruges yderligere en pneumatisk standard lineær cylinder til at flytte hele tilspændingssystemet mellem de justerbare endepositioner. Af sikkerhedsmæssige grunde kan maksimalkræfterne fikseres ved hjælp af cylinderstørrelsen og trykket.
Læs mere om ORIGA her




