Ny differenstrykmåler på det skandinaviske marked

25-08-2010

Hirlekar Precision har valgt HYTOR som forhandler i Danmark, Sverige og Norge.

HYTOR fører nu et bredt program af magnetdrevne differenstrykmålere. De fleste findes også i en ATEX version.

Differenstrykmålere fra Hirlekar Precision er særdeles konkurrencedygtige, hvis købskriterierne er kvalitet og performance, leveringstider og/eller pris. 

Hirlekar Precision har siden 1977 specialiseret sig i magnetdrevne differenstryk manometre. Design og produktion foregår i Indien, hvor lønudgiften til højt kvalificerede ingeniører og teknikere er en brøkdel af de danske. Differenstrykmålerne designes og videreudvikles i tæt samarbejde med kunderne. Selve produktionen sker på CNC maskiner. 

Teknisk design og kvalitet af trykmålerne er helt i top og har bl.a. gjort Hirlekar i stand til at sælge produkterne til olie- og gasindustrien i hele verden. 

Hirlekar Precision har været certificeret iht. ISO 9001 siden 1994. Virksomheden er repræsenteret med distributører i over 35 lande fordelt over hele verden - og altså nu også i Skandinavien.

En effektiv logistikkæde gør, at HYTOR kan levere differenstrykmålere til kunder i Skandinavien, der er "made-to-order" i Indien, i løbet af 5-6 arbejdsdage. Lagervarer hos HYTOR leveres fra dag til dag. 

Her kan du se hele programmet af magnetdrevne differenstrykmålere.

 

For yderligere info kontakt 

HYTOR A/S - Procesteknisk afdeling

Per Strandby Tlf. +45 7614 1927, e-mail ps@hytor.com